Boligretten er en særlig domstol, som behandler tvister mellem lejer og udlejer, og som er en del af byretten. Boligretten kan bestå af tre dommere, hvoraf to af de er boliglægdommere, såfremt parterne ønsker dette. Boliglægdommere udpeges af udlejer- og lejerorganisationer således, at der er en udpeget for hver part i sagen.
Hvad består boligretten af?
Boligretten består af tre dommere, heraf en uafhængig dommer ved byretten, og to sagkyndige boliglægdommere, såfremt parterne ønsker at bruge boliglægdommere under sagens behandling. Dette er imidlertid frivillig. Boliglægdommerne har særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold. Den ene boliglægdommer er udpeget af udlejerorganisationer og den anden udpeget af lejerorganisationer. Ordningen med boliglægdommere skal sikre fagkyndig viden om forholdene, og at både lejer og udlejers interesser er repræsenteret.
Hvilke sager kan boligretten behandle?
Boligretten behandler sager som Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle eller som ankeinstans for huslejenævnet og beboerklagenævnet. Udgangspunktet er, at det skal vurderes om sagen først kan behandles af Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet inden den kommer for boligretten. Parterne kan aftale at en sag skal indbringes for Boligretten i 1.instans, men det forekommer sjældent.
Boligretten behandler sager om leje af hus eller husrum, og hvor der har opstået uenigheder mellem lejer og udlejer. Det opstår ofte uenigheder ved opsigelse og ophævelse af lejeforholdet, mangler ved lejemålet og uenigheder efter lejeaftalens ophør.
Sager ved boligretten afgøres af en dommer, og hvis en af parterne ønsker det, eller hvis retten finder det nødvendigt, afgøres sagen også af to sagkyndige boliglægdommere. Boliglægdommerne deltager ikke i forberedelsen af hovedforhandlingen, men medvirker når den endelige afgørelse af sagen træffes. En boliglægdommer deltager i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med den juridiske dommer. Boliglægdommerne deltager også i de forberedende retshandlinger ved parts- eller vidneafhøringer, ved afhjemling af syn og skøn eller ved afsigelse af kendelse af omtvistede punkter.
Boligrettens afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Hvis en part ikke er enig i en afgørelse, der er truffet i Boligretten, har parten som hovedregel mulighed for at klage over afgørelsen til landsretten. Boliglægdommere medvirker ikke i landsretterne.
Boliglægdommersystemet
En boliglægdommer er en person, som ikke er juridisk dommer, men som medvirker i sagsbehandlingen og afgørelsen af sager som en domsmand. Brug af boliglægdommere sikrer, at befolkningens interesser bliver repræsenteret, herunder lejer og udlejers interesser. Boliglægdommerne har også særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold, og bidrager til at sagen bliver afgjort af sagkyndige personer. Boliglægdommerne er udvalgte personer, som figurer på en liste ved Boligretten. Den ene liste er udpeget efter indstilling fra lokale udlejeforeninger og den anden liste er udpeget efter indstilling fra lokale lejerforeninger. Det er op til den juridiske dommer at godkende de to boliglægdommere, som udlejer og lejer har udpeget.
Hvem kan blive boliglægdommer?
De udvalgte personer som figurer på en liste ved Boligretten, skal opfylde kravene i lejelovens § 109 for at kunne blive udpeget til boliglægdommer. Der er krav om at de som beskikket skal være kendt med bolig- og huslejeforhold. De som beskikkes, skal også have dansk indfødsret, være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred, eller under samværgemål på grund af at vedkommende har behov for hjælp til at administrere sin formue eller andet på grund af eksempelvis uerfarenhed. Til sidst må de beskikkede bo ikke være under konkursbehandling. Hvis nogen af kravene ikke er opfyldt, skal beskikkelsen tilbagekaldes.
Personerne som udpeges som boliglægdommer, bliver udpeget for en periode på fire år. Personerne er da forpligtet til at virke som domsmand i alle fire år. Det fremgår af lejelovens § 109, stk. 3, at personer der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
