Alle kommuner har beboerklagenævn og huslejenævn, der afgør uenigheder mellem lejer og udlejer. Kan parterne ikke selv løse konflikten gennem dialog, kan de sende en klage ind til nævnene. Både huslejenævnet og beboerklagenævnet har begrænset kompetence til at afgøre sager. Sager der falder uden for deres område, eller sager hvor den egentlige bevisførelse er nødvendig, afvises, og skal i stedet indbringes for boligretten.
Huslejenævn
Huslejenævnet træffer afgørelser i tvister mellem udlejer og lejer, hvor det lejede anvendes helt eller delvist til privat beboelse. Sager der kommer til behandling hos huslejenævnet, er eksempelvis sager hvor lejeren er utilfreds med nogle lejemæssige forhold herunder huslejens størrelse, mangler eller manglende tilbagebetaling af depositum ved fraflytning. Huslejenævnet afgør herefter tvisten mellem parterne ud fra indholdet af lejekontrakten og reglerne i lejelovgivningen.
Inden parterne beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal de først forsøge at løse konflikten i fællesskab. Gå i dialog med din udlejer, og se om I kan løse problemet. Lykkes det ikke at løse konflikten, kan parterne indbringe sagen for Huslejenævnet.
Hvordan klager man og hvad koster det?
Alle sager, der ønskes behandlet af Huslejenævnet, skal være skriftligt. Klagen skal indeholde en beskrivelse af hvad lejer eller udlejer er utilfreds med, og hvad det er man ønsker, at nævnet skal tage stilling til. Endvidere skal man vedlægge den nødvendige dokumentation for forholdet. Nødvendig dokumentation er eksempelvis en kopi af lejekontrakten eller en kopi af det parterne er utilfreds med. Det koster 319 kr. (2022) at indbringe en sag for huslejenævnet.
Huslejenævnets kompetence
Huslejenævnet har et begrænset kompetenceområde, noget der betyder at nævnet ikke kan afgøre alle sager. En klage vedrørende en sag, som huslejenævnet ikke har kompetence til at behandle, fordi det falder uden for nævnets område, skal afvises. Nævnet henviser så parterne til at indbringe sagen for boligretten. Det kan også være tilfælde hvor Huslejenævnet vurderer klagen, og kommer til at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringen og syn og skøn. Sager hvor egentlig bevisførelser er nødvendig kan ikke varetages af Huslejenævnet, og nævnet skal således afvise sagen, og henvise parterne til boligretten.
Huslejenævnet har kompetence til at afgøre bestemte sager der følger af lejeloven § 106, stk. 1. Huslejenævnet kan blandt andet behandle sager om:
- Lejens størrelse, herunder regulering af lejen
- Parternes pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse under lejeforholdet
- Lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning
- Tilbagebetaling af depositum efter lejerens fraflytning
Huslejenævnet kan blandt andet ikke behandle:
- Spørgsmål om opsigelse og ophævelse af lejemål. Dog kan nævnet behandle visse tvister om opsigelse af værelseslejemål
- Lejerens brugsret i forbindelse med fremleje, bytte og retten til fortsættelse af lejemålet.
- Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede.
Beboerklagenævn
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister mellem udlejer og lejere i almene boliger. Almene boliger vil sige at man bor til leje i en almen boligorganisation altså i en boligforening. Hvis du bor til leje i en almen bolig og ønsker at klage, skal du henvende dig til beboerklagenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger. Beboerklagenævnet afgør tvister mellem lejere og udlejere i henhold til lov om leje af almene boliger.
Inden parterne beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal de først søge at løse konflikten i fællesskab. Gå i dialog med din udlejer, og se om I kan løse problemet. Lykkes det ikke at løse konflikten, kan parterne indbringe sagen for Beboerklagenævnet.
Hvordan klager man og hvad koster det?
Alle sager, der ønskes behandlet af Huslejenævnet, skal være skriftligt. Klagen må indeholde en kort beskrivelse af hvad man ønsker at nævnet skal tage stilling til og nødvendig dokumentation for forholdet. Det skal dokumenteres at klagen har været forelagt modparten og at det er indbetalt gebyr. Endvidere skal det vedlægges en kopi af lejekontrakten og eventuelt billeder for bevisførelse. Det koster 149 kr. (2022) at få behandlet en sag i beboerklagenævnet.
Beboerklagenævnets kompetence
Beboerklagenævnet har et begrænset kompetenceområde, noget der betyder at nævnet ikke kan afgøre alle sager. En klage vedrørende en sag, som beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle, fordi det falder uden for nævnets område, skal afvises. Nævnet henviser parterne til at indbringe sagen for boligretten. Det kan også være tilfælde hvor Beboerklagenævnet vurderer klagen, og kommer til at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringen og syn og skøn. Sager hvor egentlig bevisførelser er nødvendig kan ikke varetages af Beboerklagenævnet, og nævnet kan således afvise sagen, og henvise parterne til boligretten.
Beboerklagenævn træffer afgørelser i sager om blandt andet:
- Boligens stand ved indflytning
- Vedligeholdelse og istandsættelse
- Modregning i depositum
- Bytte og fremleje
- Husordensovertrædelser
- Lovligheden af trufne beslutninger i de beboerdemokratiske organer
- Varslingers lovmæssige indhold ved huslejeforhøjelser
- Forbrugsegenskaber
Beboerklagenævn kan ikke tage stilling til:
- Opsigelse eller ophævelse af et lejemål
- størrelsen af lejen og af lejeforhøjelser
- Forholdsmæssige afslag i lejens størrelse som følge af mangler med det lejede
Kontakt os
Har huslejenævnet eller beboerklagenævnet afvist at behandle din sag, er du velkommen til at kontakte os omkring din sag. Vi kan hjælpe dig videre. Det er gratis og uforpligtende at kontakte os, og er en retssag nødvendig, hjælper vi dig gerne med den. Her vil din retshjælpsforsikring (en del af din indboforsikring) dække udgifterne ved retssagen.
